AARHUS: Et langvarigt opgør hos Enhedslisten i Aarhus har fået ny næring, efter at lokalbestyrelsen natten til fredag underkendte det budgetforlig, som partiets forhandlere efter 14 timers forhandlinger anbefalede at sige ja til. Det skriver Århus Stiftstidende.
- Jeg er mega-vred og oplever en åbenlys tillidskrise. Nu vil jeg tænke over tingene, siger politisk ordfører Lone Norlander Smith, som finder det utidssvarende, at lokalbestyrelsen har afgørende indflydelse på budgetforhandlingerne i stedet for at vise forhandlerne tillid.
Lone Norlander Smith meddelte i januar i år, at hun ikke ønsker at genopstille på grund af opslidende debatkultur i partiet. To dage før havde partiets andet byrådsmedlem, Peter Hegner Bonfils, forladt partiet af samme grund. De to var blevet beskyldt for at være for kompromissøgende.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.