FREDERICIA: Fire borgerlige partier i Fredericia er gået sammen i et valgforbund, hvis mål er at få en borgerlig borgmester efter KV25. Det er Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der går sammen for at undgå stemmespild, og de håber, at også Danmarksdemokraterne og Moderaterne vil tilslutte sig, skriver Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, på sin hjemmeside.
Ved budgetforhandlingerne forrige måned i Fredericia lykkedes det V, K og DF at indgå et budgetforlig sammen med SF, Enhedslisten og en løsgænger, men udenom Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S). Blandt andet derfor er der god stemning i den borgerlige lejr, fortæller han.
V, K og DF stiller med hver sin borgmesterkandidat, henholdsvis Peder Tind, Tommy Rachlitz Nielsen og Susanne Eilersen. Hvis der bliver borgerligt flertal efter KV25, må konstitueringsforhandlingerne afgøre, hvem af dem, der skal have posten, lyder det. Men partierne er enige om, at de vil pege på én fra valgforbundet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.