Tirsdag har de økonomiske vismænd fremlagt et nyt diskussionsoplæg i deres rapport. Den indeholder en gennemgang af dansk økonomi, hvor regeringen opfordres til at stramme finanspolitikken.
Udbetaling af varmecheck, et løft til forsvarsudgifterne og høje udgifter til coronatest maler alle et billede af en regering, der de seneste to år har ført en lempelig finanspolitik.
Men det skal være slut nu, mener formandskabet for De Økonomiske Råd, der i daglig tale er kendt som de økonomiske vismænd. De er politisk uafhængige og udgør formandskabet i De Økonomiske Råd, som foruden Det Økonomiske Råd omfatter Det Miljøøkonomiske Råd.
Risiko for højere inflation
Vælger man at udbetale varmechecken eller hæve eksempelvis ældrechecken ved at øge det offentlige underskud, kan det føre til endnu højere inflation - altså højere prisstigninger - der på sigt vil være kostbart, lyder det i en ny prognose.
Regeringen skal altså finde ud af, hvordan man finansierer hjælpen til særlige grupper i samfundet uden at øge efterspørgslen, understreger vismændene.
Sideløbende er beskæftigelsen rekordhøj, og den vil i 2023 ende med at befinde sig klart over det niveau, der passer med det generelle aktivitetsniveau i dansk økonomi.
- Det er derfor fortsat vurderingen, at finanspolitikken for 2023 burde være strammere, end den aktuelt ser ud til at blive, vurderer vismændene.
Aktivitetsniveauet i den danske økonomi var højt ved indgangen til året, men stigende inflation og krigen i Ukraine har været medvirkende til at dæmpe forbrugsfesten.
Økonomien i stilstand
I 2022 og delvist også i 2023 forventes dansk økonomi derfor at løbe ind i stilstand, fremgår det af vurderingen.
Vismændene understreger, at det kommer til at være vigtigt for regeringen at holde efterspørgslen i skak, og henviser igen til varmechecken, som man vil sende afsted til en udvalgt gruppe på grund af de højere energipriser.
"De allerede vedtagne merudgifter er hovedsageligt ufinansierede, og dermed lempes den i forvejen lempelige finanspolitik yderligere. Ud fra en samfundsøkonomisk vurdering bør øgede udgifter i den nuværende situation dog finansieres på en måde, der sikrer, at det samlede efterspørgselspres ikke øges," skriver vismændene.
De advarer mod, at de afledte effekter af større efterspørgsel kan føre til betydelige økonomiske omkostninger, når inflationen skal bringes ned igen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) peger i en skriftlig kommentar på, at der en usikker situation, som regeringen ønsker at følge tæt.
"Jeg vil gerne understrege, at finanspolitikken - trods stigende udgifter i lyset af Ruslands invasion i Ukraine - er strammet betydeligt i 2022 og underliggende også planlægges strammet til næste år. Jeg noterer mig også, at vismændene ikke fremsætter konkrete forslag til stramninger. Og at vismændene også vurderer at stigende inflation, højere renter og øget usikkerhed vil bremse fremgangen i 2022," skriver han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
