På landsplan benytter ca. 1.500 sig af muligheden for selv at udpege en hjælper til personlig pleje. Især etniske minoritetsældre gør brug af ordningen, fremgår det af en udgivelse fra Vive, der tager afsæt i forskningsprojektet AISHA – Ageing Immigrants and SelfAppointed Helper Arrangements.
Den såkaldte selvudpeget hjælperordning giver på baggrund af servicelovens paragraf 94 borgere med plejebehov mulighed for selv at udpege deres hjælper. Hjælperen vil ofte være et familiemedlem, der bliver ansat af kommunen til at levere omsorgsydelser til den ældre borger.
Etniske minoritetsældre udgør en lille, men voksende del af befolkningen. I dag er ca. 27.400 af borgerne fra ikkevestlige lande over 65 år. Det tal forventes at være cirka 59.000 i 2030 og 99.500 i 2040.
Borgere med etnisk minoritetsbaggrund ældes ofte tidligere end den brede befolkning, fx som følge af et hårdt migrantliv eller mange fødsler, og flere døjer med gigt, demens eller sukkersyge. En del af disse ældre vil derfor have brug for hjælp og pleje i dagligdagen, og mange foretrækker at at blive plejet af en, som kender deres præferencer og taler deres sprog.
Ordning med plads til forbedring
Ordningen adresserer nogle af de samarbejdsmæssige udfordringer, der kan være for den kommunale hjemmepleje som følge af sproglige og kulturelle barrierer, men den har også sine udfordringer - ikke mindst for hjælperen. En del af disse har Vive identificeret og kommer med ti anbefalinger til kommunerne, som kan styrke ordningen.
- Opret en hjælpemiddelcentral, hvor den selvudpegede hjælper kan hente hjælpemidler og mødes uformelt med sin leder.
- Afhold MU-samtaler, hvor hjælperen får mulighed for at drøfte sine arbejdsopgaver og balancen mellem arbejde og fritid med sin leder.
- Stil krav til hjælpemidlerne i hjemmet og skab bedre vilkår for den selvudpegede hjælper.
- Vær en synlig kontakt for hjælperen, og sørg for, at den denne altid har opdaterede oplysninger på sine kontaktpersoner i kommunen.
- Tilbyd opkvalificeringskurser i fx forflytningsteknik, førstehjælp, motion, kost, hygiejne eller liggesår.
- Skab kollegiale fælleskaber som udflugter, månedlige personalemøder eller en årlig julefrokost.
- Inviter på besøg i kommunalt dagcenter.
- Gør det muligt at ansætte flere hjælpere, så begge har mulighed for at holde fri, have sygedage eller tage på ferie.
- Genovervej tidsudmålingen og giv lidt mere tid til arbejdsopgaverne.
- Skab et godt og attraktivt arbejdsmiljø, og betragt hjælperen på lige fod med alle andre kommunalt ansatte.
AISHA-projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Ishøj Kommune og Aarhus Kommune. Projektet undersøger dels, hvordan §94-ordningen bliver anvendt i etniske minoritetsfamilier, og hvordan kommunerne administrerer ordningen. Projektet er finansieret af Velux Fondens HUMpraxis program.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.