VORDINGBORG: I strømmen af KV21-nyheder er der også plads til direktørnyt. Vordingborgs kommunaldirektør, Lau Svendsen-Tune, stopper ved årets udgang for at blive adm. direktør i DM, tidligere Dansk Magisterforening, oplyser kommunen.
Han har været kommunaldirektør i kommunen siden april 2013.
- Lau har sat vigtige aftryk mange steder i organisationen og i de eksterne samarbejder, som han har stået i spidsen for, og han forlader en kommune som er inde i en rigtig spændende udvikling. Der er stor ros til Lau både internt og eksternt, og jeg ønsker ham god vind i det nye job, siger borgmester Mikael Smed (S), der netop har genvundet borgmesterposten.
Der kommer hurtigst styr på direktionens fordeling og ansvar, oplyser borgmester Mikael Smed, der forventer, at der er fundet en afløser 1. marts 2022.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.