Den 72-årige, der er paranoid skizofren, skal anbringes på psykiatrisk afdeling uden tidsbegrænsning, efter at han har dræbt en sosu-assistent på Center Ringbo i Bagsværd sidste år. Sådan lyder dommen ved Retten i Glostrup onsdag. Dommeren siger, at det er ubestridt, at den sindslidende mand stak Dorthe Christiansen, og at hun døde af knivstikkene.
En anbringelsesdom betyder, at den 72-årige mand ikke kan udskrives uden rettens godkendelse. Retten dømte, som anklager Natalja Fryd Lindberg krævede i sin procedure. Hun krævede blandt andet anbringelsesdom, fordi hun mente, at den nu dømte var til fare for andres liv.
Manden forklarede, at han ville skade sosu-assistenten, fordi personalet på Center Ringbo fik ham tvangsindlagt og kaldte ham sindssyg.
- Jeg er blevet forfulgt af PET i ti år. Ringbo har samarbejdet med PET, sagde den tiltalte som en sidste bemærkning, inden at dommeren og domsmændene gik ud for blive enige om en dom.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.