Bredt flertal forlænger frihedsgrader i folkeskolen

Skoler og kommuner skal også i det kommende skoleår have udvidede frihedsgrader.

Det er et bredt flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti blevet enige om, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Den udvidede frihed giver skolerne mulighed for at prioritere de indsatser, som giver fagligt og pædagogisk mening lokalt. Samtidig fjernes kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der er omfattet af den såkaldte udviklingsliste.

Forlængelsen af de udvidede frihedsgrader for det kommende skoleår giver skoler og kommuner mulighed for at afkorte skoleugen ved at konvertere hele eller dele af den understøttende undervisning til blandt andet tolærer- og tovoksenordninger.

Derudover får skolerne mulighed for at fravige kravet om fuld kompetencedækning. Det giver skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn som for eksempel "få-lærere princippet", så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Beslutningen om øgede frihedsgrader i folkeskolen blev første gang indført i juni 2021 af et bredt flertal i Folketinget og gjaldt for skoleåret 2021/22. De udvidede frihedsgrader er siden blevet forlænget og har således givet folkeskoler udvidede frihedsgrader i skoleårene 2021/22 og 2022/23.

Slut med udviklingsplaner

Folkeskoleforligskredsen har desuden besluttet at fjerne kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der har bekymrende kvalitet.

I "Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen" (oktober 2021) blev det besluttet, at folkeskoler med bekymrende kvalitet skal udtrækkes til en udviklingsliste, og at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen. Aftalen er udmøntet i lov, og reglerne har været gældende fra skoleåret 2022/23.

Folkeskoleforligskredsen er endvidere enig om, at betegnelsen udviklingslisten fremover udgår.

- Det er meget vigtigt for regeringen, at der bliver fulgt op på skoler med bekymrende kvalitet, men jeg har tillid til, at kommunerne er sit ansvar bevidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang. Det er derfor ikke nødvendigt med yderligere bureaukrati, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

ak