FREDERIKSHAVN: Byrådsmedlem Almina Nikontovic, som lige før jul meldte sig ud af Socialdemokratiet, har nu meldt sig ind hos SF, skriver Kanal Frederikshavn. Dermed er hun det tredje byrådsmedlem på kort tid, som tager turen fra S til SF. Martin Tøttrup Kelkelund og Tina Kruchow har gjort det samme i kølvandet på Birgit S. Hansens (S) afgang som borgmester og den omstridte havnesag.
- Allerede efter mit første møde i SF mærker jeg en teamspirit, og der er højt til loftet. Her får jeg lov til at være den, jeg er, siger Almina Nikontovic, der ønsker at genopstille ved KV25 for partiet, som hun roser for at tage ansvar og søge fælles løsninger med de andre partier, i højere grad end S har gjort.
Med skiftet er SF nu vokset fra ét til fire mandater, mens Socialdemokratiet fortsat har absolut flertal, men kun med et enkelt mandat. SF har meldt ud, at partiets spidskandidat, Christina Lykke, går efter at overtage borgmesterposten. Karsten Thomsen (S) har posten lige nu, men borgmesterkandidat for S er Anders Brandt Sørensen, som p.t. ikke sidder i byrådet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.