FREDERIKSHAVN: Tre byrådsmedlemmer i Frederikshavn har på kort tid meldt sig ud af Socialdemokratiet, og selv om et fjerde har meldt sig ind igen, er partiets absolutte flertal nu er det mindst mulige, nemlig 15 ud af 29 mandater. Seneste skift væk fra partiet er Almina Nikontovic, som meldte sig ud og blev løsgænger lige før jul, skriver Nordjyske.
Hun har siddet i byrådet siden KV17 og har flere gange været uenig i partiets linje, både lokalt og på landsplan, fortæller Almina Nikontovic. Men bægeret løb over, da hun for nylig vendte tilbage efter et halvt års stresssygemelding og oplevede, at tonen var blevet en helt anden, efter at Birgit S. Hansen var stoppet som borgmester.
- Jeg tænkte bare: "Wow, hvad er der sket?". Det var både hårdt, voldsomt og skuffende at komme tilbage, siger hun og understreger, at det ikke skal ses som en kritik af den nye borgmester, Karsten Thomsen (S), men at Birgit S. Hansens afgang har givet efterdønninger i gruppen. "Når hunløven er væk, så ændres hele gruppedynamikken," konstaterer hun.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.