Det viser en vidensindsamling om hotspotprogrammerne i Rotterdam og København, som Center for Boligsocial Udvikling netop har færdiggjort, oplyser centret.
Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte boligområder må leve med i hverdagen. Mange er bange for at gå ud om aftenen og holder sig væk fra gader og stier, som de opfatter som utrygge. Utrygheden har en selvforstærkende effekt og forringer livskvaliteten for beboerne.
I hotspotmodellen går man målrettet efter at øge trygheden i boligområder. Med bekæmpelse af synlig kriminalitet, forebyggende socialt arbejde, fysiske forbedringer som f.eks. belysning af stier og inddragelse af beboere kan man øge tryghedsfølelsen.
Trygheden måles
Og det virker. Både i Rotterdam og København måles trygheden i byerne ud fra et tryghedsindeks. Man sammenholder beboernes oplevelse af tryghed med antallet af anmeldelser af kriminalitet og finder derved et såkaldt tryghedstal.
I Rotterdam går tryghedsskalaen går fra 1 (utryghed) til 10 (tryghed). Her er tryghedstallet steget fra 5,6 i 2002 til 7,2 i 2008, og i dag betegnes byen overordnet set som et trygt sted at bo.
I København er hotspotprojekterne stadig i en tidlig fase, og de første tryghedshedsmålinger bliver foretaget her i februar. Men forventningerne er høje, og hotspotprojekterne på Sjælør Boulevard og Akacieparken i København vandt også Integrationsprisen i 2009.
Hotspotmodellen kræver bredt samarbejde på tværs af forvaltninger, institutioner, klubber, boligorganisationer og politi. I spidsen for programmet er en centralt placeret chef, der varetager opgaven med at koordinere alle indsatser. Hotspotmodellens organisering giver mulighed for hurtig handling og skærper fokus på at bekæmpe utrygheden i boligområderne.
Fakta om hotspots
Et hotspot defineres som et område, hvor beboerne oplever større utryghed, og hvor der er flere anmeldelser af kriminalitet end for det kommunale gennemsnit.
Tryghedsindekset dokumenterer tryghedsgraden i byen som helhed og i forskellige områder af byen. Det er bl.a. igennem tryghedsindekset, at man udpeger, hvilke områder der skal være hotspots.
Læs om hotspot i København
Læs om hotspot i Rotterdam
tj
Fakta om hotspotprogrammerne i Rotterdam / Fakta om hotspotprogrammerne i København
Vil du vide mere
Kontakt projektleder Majken Rhod Larsen på [email protected] eller 50 89 45 05.
Læs kort gennemgang
Læs selve vidensindsamlingen
Om Center for Boligsocial Udvikling
Center for Boligsocial Udvikling er selvejende institution under Socialministeriet. Vi yder rådgivning, indsamler viden og undersøger, hvad der virker og ikke virker på boligsociale område.
Centeret ledes af Birgitte Mazanti, ph.d. i geografi og har erhvervsmand Asger Aamund som bestyrelsesformand.
Hjemmeside: www.cfbu.dk
FAKTA OM HOTSPOTS
Et hotspot defineres som et område, hvor beboerne oplever større utryghed, og hvor der er flere anmeldelser af kriminalitet end for det kommunale gennemsnit.
Tryghedsindekset dokumenterer tryghedsgraden i byen som helhed og i forskellige områder af byen. Det er bl.a. igennem tryghedsindekset, at man udpeger, hvilke områder der skal være hotspots.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.