Snart kan skoleledere og lærere i de kommuner, der har fået påbud om at lovliggøre brugen af Chromebooks og Workspace efter sommerferien, ånde lettet op.
Ifølge KL har Google nemlig indvilget i at afstå fra at anvende de data, som kommunerne ifølge Datatilsynet ikke har hjemmel til at videregive. Arbejdet med at opfylde kravene er dog stadig i proces, oplyser KL.
- Det er KL’s forventning, at påbuddet fra Datatilsynet vil kunne efterleves inden fristens udløb, så elever kan bruge Google Chromebook efter sommerferien, skriver kontorchef i KL Pia Færch i et skriftligt svar til DK Medier.
Af brevet til Datatilsynet fremgår det, at KL forventer at indsende dokumentation for efterlevelse af påbuddet til Datatilsynet mellem den 17. og 24. juni.
Kræver kontrolmekanismer
Såfremt dokumentationen lever op til det, som KL anfører, og dermed ikke længere er i strid med databeskyttelsesreglerne, er det ifølge it-sikkerhedsspecialist og jurist ved Datatilsynet Allan Frank realistisk, at skoleeleverne kan klappe deres Chromebooks op igen efter sommerferien; dog under forudsætning af, at KL også har adresseret de øvrige forhold, som tidligere afgørelser kræver.
De kontraktuelle ændringer, der ligger til grund for lovliggørelsen, skal desuden følges op af en stillingtagen til, hvordan kommunerne kan kontrollere, at anvendelsen til de ulovlige formål rent faktisk ophører.
- Hvis ikke Google behandler data, og kommunerne har fornuftige mekanismer til at kontrollere, om de overholder kontrakten, har tilsynet, i forhold til delafgørelsen fra januar, ikke krævet mere. Så har de fjernet det problem, siger Allan Frank.
Skal drøftes på lukket rundbordsmøde
Siden 30. januar, hvor Datatilsynet gav 53 kommuner påbud mod at anvende Googles Chromebooks og skoleværktøjer, har det været usikkert, hvordan skolerne har skullet forberede sig på det nye skoleår.
KL har siden ad flere omgange appelleret til Christiansborg om at komme kommunerne til undsætning. Foreningen ønsker, at regeringen "sikrer et retsgrundlag, så den offentlige sektor fortsat kan være digitalt understøttet", hedder det i et brev fra 7. februar, hvor der udtrykkes bekymring for, at problematikken ikke begrænser sig til skoleområdet.
Først i maj lovede digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et brev til KL at prioritere sagen højt og vende tilbage inden 1. juli. Sideløbende har KL altså selv arbejdet på at finde en løsning sammen med Google.
Tirsdag eftermiddag skal Chromebook-sagen drøftes på et lukket møde i Folketingets udvalg for digitalisering og it med repræsentanter fra Københavns Universitet, Datatilsynet, Dataetisk Råd, KL, Skolelederforeningen, Prosa, Forbrugerrådet Tænk, Incitu, Google Danmark, DI og Semaphor.
Sagen kort
Efter en far til en folkeskoleelev i Helsingør Kommune i 2019 klagede over, at hans barn på skolen havde fået oprettet en Youtube-konto, anmeldte kommunen i 2020 sagen til Datatilsynet, som fandt, at kommunen havde overtrådt reglerne i databeskyttelsesforordningen.
Det førte til alvorlig kritik og et påbud om at foretage blandt andet en risikovurdering. I juli 2022 konstaterede Datatilsynet, at behandlingen af personoplysninger på flere punkter ikke levede op til kravene i GDPR.
Det udløste et øjeblikkeligt forbud mod at behandle personoplysninger ved brug af Google Chromebooks og Workspace for Education. Tilsynet oplyste ved samme lejlighed, at afgørelsen formentlig ville gælde andre kommuner med samme opsætning, og KL gik ind i sagen.
30. januar 2024 afgjorde Datatilsynet, at der ikke er hjemmel til at behandle elevernes personoplysninger i det omfang, det finder sted.
Senest 1. august skal de 52 kommuner, der er omfattet af afgørelsen, bringe behandlingen af elevernes data i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. (Ved en fejl indgik Ærø Kommune i afgørelsen, som omfattede 53 kommuner).
Kilder: Datatilsynet og KL
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
