dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ledende socialdemokrat bliver radikal

KV13 OPDATERET: Topsocialdemokraten Ikram Sarwar fra Københavns Borgerrepræsentation springer til de radikale få dage efter genvalg
23. NOV 2013 9.40

KØBENHAVN: Den ledende socialdemokrat, Ikram Sarwar, der blev genvalgt til Københavns Borgerrepræsentation forlader partiet og har meldt sig ind hos de radikale. 

På Facebook skriver Ikram Sarwar, at han har været glad for sine 11 år i Socialdemokratiet, heraf otte som folkevalgt.

- Jeg er ked af, at jeg nu er nødt til at bryde med partiet. Men jeg kan ikke være en del af en kultur, som jeg oplever ikke er inddragende og demokratisk. Det er vigtigt for mig, at der er overensstemmelse mellem mine værdier og det parti, jeg repræsenterer, og derfor har jeg taget det svære valg at melde mig ind hos Radikale Venstre.

- Jeg er ved godt mod og er klar til en ny politisk sæson i København. Jeg er stadig optaget af at finde løsninger for København og københavnerne, og derfor er jeg glad for, at jeg er velkommen hos Radikale Venstre. Jeg er stadig meget optaget af, hvordan vi bryder den negative sociale arv og skaber et godt samfund for vores børn og deres generation. Den opgave kan jeg fortsætte med at varetage hos Radikale Venstre. Jeg har altid haft respekt for deres faglighed og saglighed, og jeg ser frem til samarbejdet, begrunder Ikram Sarwar beslutningen.

Beslutningen om at springe så kort tid efter valg møder voldsom kritik fra de tidligere partifæller. Posterne i Borgerrepræsentationen er fordelt. De er uklart om den nu tre mand store radikale gruppe med Anna Mee Allerslev i spidsen vil forsøge at genåbne forhandlingerne.

Skiftet betyder ikke ændringer i fordelingen af borgmesterposter. Men de radikale får nogle ekstra udvalgsposter. Blandt andet et ekstra medlem af økonomiudvalget.

cgt

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ledende-socialdemokrat-bliver-radikal

GDPR