Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, er nu officielt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Det fremgår hos Indenrigs- og Boligministeriet. Partibogstavet vil på stemmesedlen være M.
Grundlovsdag i år vil Moderaterne holde stiftende landsmøde i Vejle. Her er det planen, at partiet vil præsentere sit værdiprogram og kandidaterne til det næste folketingsvalg. Moderaterne skal ifølge Løkke favne midten i dansk politik. Missionen er blandt andet at holde yderfløjene fra indflydelse, har han flere gange udtalt.
I forvejen har også Kristendemokraterne, Veganerpartiet og Frie Grønne samlet vælgererklæringer nok til at blive godkendt som opstillingsberettiget. De partier, som opnåede valg ved seneste folketingsvalg i 2019, er automatisk godkendt.
Ritzau / ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.