SJÆLLAND: Med en sommerpakke på 5 millioner kroner ønsker regionsrådet at gøre det mere attraktivt at arbejde på Region Sjællands fødeafdelinger i de kommende måneder, hvor der denne sommer bliver særlige udfordringer: På grund af mangel på personale på fødeafdelingen i Roskilde er man nødt til at flytte en række fødsler til de tre andre fødeafdelinger, oplyser regionen.
Regionsrådet håber, at sommerpakken kan bidrage til at gøre det mere attraktivt at arbejde på fødeafdelingerne i Roskilde, Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster til gavn for både fødende og medarbejderne. Det vil sige både jordemødre, fødselslæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer, at bidrage i denne særlige situation.
Sommerpakken kan blandt andet gå til at gøre det mere fordelagtigt for medarbejderne på fødeområdet at stå yderligere til rådighed, for eksempel ved at tage ekstravagter. De relevante faglige organisationer indkaldes nu til forhandlinger om, hvordan sommerpakken skal udformes, og hvad pengene skal gå til.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.