
RINGSTED: Et enigt byråd i Ringsted har mandag aften ansat Kasper Sonne som ny kommunaldirektør.
Ny og ny - faktisk har han været konstitueret i jobbet, siden byrådet i maj sidste år indstillede samarbejdet med Mette Jeppesen, som havde været kommunaldirektør siden 2020.
Indtil da havde Kasper Sonne været direktør for social, sundhed, arbejdsmarked og unge samt centrale stabsfunktioner siden 2019. Tidligere har han også været direktør i Stevns Kommune med ansvar for velfærdsområderne.
En overgang overvejede kommunen at lade Kasper Sonne og de to andre direktører, Gitte Løvgren og Jacob Harberg, være ligestillede i en enhedsdirektion, men KL fastslog, at der skal være én med titel af kommunaldirektør. Derfor blev jobbet slået op, og Kasper Sonne er nu valgt til at fortsætte.
- Det var et fuldstændig enigt ansættelsesudvalg, der ser Kasper Sonne som den helt rigtige kommunaldirektør for Ringsted Kommune. Kasper viser stærkt lederskab, han har et indgående kendskab til kommunen og han er særdeles vellidt. Vi er derfor overbeviste om, at han er den rette person til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Ringsted Kommune og til at indfri vores høje politiske ambitioner, siger borgmester Klaus Hansen (V).
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.