VORDINGBORG: Masnedsundbroen, der forbinder Vordingborg med Masnedø, er så smal, at to normale lastbiler ikke kan passere hinanden på broen. Det vil skabe problemer, når broen skal håndtere al den fremtidige trafik fra Storstrømsbroen, der kommer til at gå fra Falster til Masnedø, skriver TV2 Øst.
Vordingborg Kommune bragte problematikken op allerede inden vedtagelsen af det nye broprojekt. Alligevel kom der aldrig videre planer om at udvide broen. Det er en udvidelse, der ville koste omtrent 80 mio. kr. og bestå af en inddragelse af broens nedlagte jernbanespor i vejbanens areal, der således vil kunne udvides fra seks til otte meter.
Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) undrer sig over, at der bliver brugt milliarder på Storstrømsbroen uden at tage højde for trafikforholdene omkring broen, som han mener vil skabe voksende problemer. Han mener, at den manglende plan for Masnedsundbroen skyldes manglende lokalkendskab hos forligskredsen bag det brobyggeri men håber allerede i år at få tilkendegivelser om udvidelse af broen fra Christianborg, så det kan realiseres inden Storstrømsbroen åbner for trafik i 2025.
pl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.