dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Joachim Adrian, Polfoto.

Skat deles op i styrelser, mindst én i provinsen

Told, inddrivelse, vurdering med mere skal udskilles fra skat. Regeringens 'ambition' at en eller flere funktioner placeres uden for hovedstadsområdet, siger skatteminister
26. AUG 2016 13.37

Skattevæsnet skal opdeles i forskellige styrelser, hvoraf det er regeringens 'ambition' at en eller flere af dem skal være hjemmehørende uden for hovedstadsområdet, oplyser skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et pressemøde om situationen i Skat, hvis topchef Jesper Rønnow Simonsen tidligere fredag blev fritstillet i kølvandet på en stribe skandaler.

Skat, som vi kender det i dag, vil i løbet af de næste år blive delt op i mindre styrelser. Blandt andet toldstyrelse, udviklingsstyrelse, indrivelsesstyrelse og vurderingsstyrelse.

- Regeringens ambition er et langt mere enkelt, digitalt og servicemindet skattevæsen. Vejen dertil er lang. Der venter et stort stykke arbejde, siger skatteministeren som foruden en ny organisation peger på flere ressourcer som de to midler til at nå målet.

Konkret skal der rekrutteres 2000 nye medarbejdere og tilføres syv mia. kr. frem mod 2020.

- Uden den her plan var der lagt op til 1000 færre ansatte i de kommende år. Nu lægger vi op til, at der kommer 1000 flere. Så planen indebærer 2000 medarbejdere, siger Karsten Lauritzen, der samtidig peger på behovet for en ny ledelse.

- Det er afgørende med en mere klar og fokuseret ledelsesfordeling. Det skal være helt tydeligt, hvem der har ansvaret, siger skatteministeren, der om den fritstillede Jesper Rønnow Simonsen siger, at 'han har gjort hvad han kunne', men 'det har ikke været nok'. 

Foruden ny struktur og flere ansatte skal der investeres 'massivt' på den digitale front de kommende år, oplyser skatteministeren, og tilføjer med henvisning til det skrottede inddrivelsessystem EFI, at 'vi har lært hvad der gik galt under tidligere digitaliseringer'.

Ritzau+mk

 

  • Skat skal organiseres på en ny måde med fire nye styrelser, så Skat fremover vil bestå af syv enheder.
  • De tre kerneområder ejendomsvurdering, inddrivelse og told, som står overfor meget store og komplekse forandringer, etableres i løbet af 2017 som selvstændige styrelser.
  • Derudover bliver der etableret en udviklingsstyrelse, som skal opbygge det nye skattevæsen over de kommende år.
  • I starten af 2017 vil det blive vurderet, hvordan forretningsområderne skal organiseres, og om områder som personskatter, erhvervsskatter og motor også skal etableres som selvstændige styrelser.
  • Skat skal tilføres flere ressourcer, og de samlede rammer øges med syv mia. kr. frem mod 2020. Der skal blandt andet investeres i nye medarbejdere, nye it-systemer og styrkelse af den grundlæggende drift.
  • Det betyder, at der skal rekrutteres cirka 2000 nye medarbejdere.
  • Skattevæsnet skal fortsat være placeret i hele landet. Mindst én af de nye styrelser får til huse uden for hovedstadsområdet.
  • Det skal være nemt og enkelt at betale den rigtige skat. Regeringen vil derfor styrke fundamentet for opkrævning af skatter og afgifter, og 1,5 mia. kr. skal bruges til at styrke den grundlæggende drift i skatteforvaltningen.


Kilde: Skatteministeriet

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skat-deles-op-i-styrelser-mindst-en-i-provinsen

GDPR