FOLKETINGET: Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance, har indgået en delaftale på det sociale område om udmøntning af satspuljen for 2010, oplyser Indenrigs- og Socialministeriet.
Hovedpunkterne i aftalen er blandt andet:
Barnets Reform: Målet med Barnets Reform er at forbedre indsatsen i forhold til børn og unge, der ikke har trygge rammer. Der vil være fokus på en tidlig og forebyggende indsats.
Forebyggelse af ungdomskriminalitet: Der er sat næsten en halv milliard kroner af til en øget social indsats. Det sker både for at forebygge, at børn og unge går ind i bander og anden ungdomskriminalitet og for at hjælpe de unge, der allerede er havnet i kriminalitet.
Styrket indsats for sindslidende: Der er sat 140 millioner kroner af til en styrket indsats til hjælp for sindslidende. Indsatsen skal hjælpe den enkelte til i højere grad at leve sit liv på sine egne betingelser.
Øget støtte til frivillige organisationer: Der afsættes 290 millioner kroner til frivillige organisationer og selvejende, private organisationer, der udfører socialt arbejde.
Desuden sættes der midler af til en række andre initiativer. Herunder sættes der 60 millioner kroner af i perioden 2010 - 2013 til en styrket indsats for hjerneskadedes muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Endvidere fortsætter forsøget med parrådgivning de næste fire år.
Det bemærkes, at der ikke er en samlet satspuljeaftale før de decentrale delaftaler er konfirmeret på et centralt møde i Finansministeriet.
Læs aftaletekst
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.