ESBJERG: I efteråret fjernede Esbjerg Kommune telefonrobotten Berta efter et halvt års brug, fordi mange især ældre og handicappede oplevede, at robotten ikke forstod, hvad de sagde. Men efter en række justeringer, som er blevet til i samarbejde med Ældrerådet, Ældre Sagen og Handicaprådet, er Berta nu taget i brug igen.
Nu får borgerne mulighed for at fravælge robotten fra starten af opkaldet og i stedet komme i kø til at tale med en medarbejder i kommunens normale åbningstid. Nye justeringer sikrer også, at borgerne altid bliver viderestillet til en medarbejder, hvis robotten ikke forstår deres henvendelse.
- Vi genindsætter telefonrobotten, fordi den er med til at give borgerne en ekstra service, for den kan svare på en række spørgsmål, uden man behøver vente i en lang telefonkø. Den kan også svare på spørgsmål om aftenen og natten, hjælpe med at booke tid til fx. nyt pas, og så hjalp den allerede første gang over 60 procent af borgerne, den fik i røret, uden de behøvede tale med en medarbejder, fortæller borgerservicechef Jens Erik Morthensen, som vil fortsætte dialogen om Berta med brugerne.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.