FREDERICIA: Selv om politiet droppede at rejse tiltale mod Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) og tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, og selv om kommunen må punge ud med torterstatning til sidstnævnte, har sagen ikke været en storm i et glas vand. Den vil tværtimod få følger landet over, forudser kommunalforsker Roger Buch i Fredericia Dagblad.
Han hæfter sig ved, at sagen afslørede problemer, bl.a. med en meget magtfuld borgmester, manglende håndtering af rygter om de to hovedpersoner, en mærkværdig ansættelsesproces, mulig fordel til borgmesteren ved hans køb af byggegrund og manglende bilag i det tidligere byforum.
- Det skønne ved skandalesager er, at de har en enorm positiv effekt. Der er blevet ryddet op - ikke kun i Fredericia. Jeg plejer at sige, de har en 'vaccine-effekt'. Når der er sådan en skandalesag, så bliver der ryddet op alle steder - så har alle styr på det. Men ligesom alle andre vacciner, så virker den ikke evigt. Om et år eller to kan vi have en ny sag. Men vaccinen har en gavnlig effekt. Ikke bare i Fredericia men i alle landets kommuner, siger han til avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.