dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nu fungerer digital tinglysning - sådan da

Domstolsstyrelsen offentliggør i dag en brugerundersøgelse af den digitale tinglysning. Resultaterne viser tilfredshed med ekspeditionen af de mange almindelige sager, men kritik af både funktionalitet, information og support i de mere komplekse sager

Digitaliseringen af tinglysning er en af de mest dybtgående og komplekse digitaliseringsprocesser, der hidtil er foretaget i Danmark. Nu - efter lidt mere end et års indkøring - har Domstolsstyrelsen i samarbejde med Oxford Research gennemført en brugerundersøgelse af den digitale tinglysning.

Resultatet af undersøgelsen viser, at hovedparten af tinglysningsdokumenterne i dag håndteres tilfredsstillende, og at tilfredsheden med den digitale tinglysning generelt er højere i dag end for et år siden. Det oplyser Domstolsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Brugerne er til gengæld ikke tilfredse med håndteringen af større og komplekse sager, behandlingen af fuldmagter og mulighederne for service og support.

Ejendomsmæglerne er gennemgående de mest tilfredse, mens advokater, der står for knap 8 procent af sagerne, fremstår som de mest utilfredse. Der er dog også kritik fra landinspektørerne og brugere i finanssektoren.

Blandt de væsentlige ønsker fra brugerne er:

* Forbedret funktionalitet, f.eks. bedre håndtering af fuldmagter
* Mere specialiseret support i f.eks. hotline-funktionen
* Højere informationsniveau, f.eks. varsling af ændringer i god tid
* Mere brugerinddragelse, herunder oprettelse af et praktikerforum

På en række punkter er der allerede løsninger på vej, der kan imødekomme brugernes kritik.

Et eksempel er en ny fuldmagtsfunktion, som fra medio januar vil løse de fleste af de problemer, brugerne oplever omkring fuldmagter - herunder reducere sagsbehandlingstiden. På områderne bedre varsling af ændringer og bedre information om fejl og nedbrud igangsættes nye forbedrede procedurer fra den 1. januar 2011. Endelig er ventetiden i Tinglysningsrettens hotline reduceret væsentligt i den seneste tid.

Øvrige forslag fra brugerne til ændret funktionalitet vil blive drøftet og prioriteret i den eksisterende følgegruppe med repræsentanter fra de relevante brugerorganisationer.

- Vi er i forvejen klar over, at der fortsat er udfordringer og områder, som kan forbedres, men brugerundersøgelsen er et godt redskab til mere præcist at vurdere, hvor vi skal sætte ind, siger retspræsident Søren Sørup Hansen.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nu-fungerer-digital-tinglysning-saadan-da

GDPR