Tilstandsrapporten giver kommunen en vurdering af styringspraksis på ni kategorier, som er helt centrale for kommunens styring.
Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde. Det er en udfordring at forudse og forklare de stigende udgifter. Er det prisen på tilbuddene? Er det antallet af tilbud der gives? Og hvordan er sammenhængen mellem den aktuelle visitationspraksis, og det serviceniveau politikerne har besluttet, kommunen skal have?
I svarene på disse spørgsmål ligger også ofte nøglen til løsningen af udfordringerne.
KLK's nye koncept, giver kommunen en tilstandsrapport, der kan arbejdes videre med. Tilstandsrapporten giver KLK's vurdering af kommunens styring på ni helt centrale kategorier. For hver kategori gives en af følgende vurderinger:
- A: Kommunens styringspraksis er god
- B: Styringspraksis er nogenlunde, men der er rum for forbedring
- C: Kommunens styringspraksis bør ændres.
Tilstandsrapporten er en screening af kommunens styringspraksis på det specialiserede socialområde. Det betyder, at kommunen med en tilstandsrapport i hånden hurtigt får et overordnet overblik over, hvor der skal sættes ind, hvis kommunen skal have styr på udgifterne.
Det betyder også, at tilstandsrapporten ikke går i dybden indenfor en enkelt styringskategori, men derimod giver et overordnet overblik over kommunens placering på alle kategorierne. Med tilstandsrapporten undersøges blandt andet:
- Hvordan styrbarheden på området betragtes og hvordan det politisk definerede serviceniveau, bidrager til niveaulægningen på området
- Hvordan udgifterne ser ud i forhold til andre kommuner
- Kvaliteten af ledelsesinformation og hvordan man handler hvis økonomien skrider
- Visitationspraksis på området og opfølgningen på sager
- Hvordan omkostningseffeciens sikres i samarbejdet mellem bestiller og udfører
Gennem seks interview (med udvalgsformand, direktør, chefer, ledere, faglige medarbejdere og økonomiske medarbejdere) stilles skarpt på kommunens styring på det specialiserede socialområde.
På baggrund af interviewene samt KL's kendskab til andre kommuners styringspraksis udarbejdes en kort rapport på 10-15 sider. Rapportens hovedkonklusioner præsenteres på et 2-timers seminar for kommunalbestyrelsen eller det relevante udvalg samt kommunens direktion.
Tilstandsrapporten kan laves for enten det specialiserede børneområde eller det specialiserede voksenområde.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.