Ny bog beskriver levende og overbevisende, hvordan de nye reformer bidrager til at skabe et styringsmæssigt monster, et vrangbillede af rationalitet og fornuft
Verner C. Petersen: ”Vildveje i velfærdsstaten”;
Informations Forlag, København 2008.
192., hft 13,5 x 21 cm., udførlig litt.liste efter hvert kapitel.
Kr. 199, inkl. moms
ISBN 978-87-7514-2170.
Denne bog er endnu en markant røst blandt de efterhånden mange, der i den senere tid i bøger og artikler har påvist, hvordan det ved at projicere et verdensbillede af naturvidenskabelig og økonomisk metode ind over velfærdsstaten og de offentlige institutioner, medfører en destruktion af forståelse og indsigt baseret på tavs viden og uudtalelige værdier – og således stik mod hensigten nedbryder de vigtigste værdier i vort samfund.
Verner C. Petersen, cand.scient. et dr.phil., er docent ved Institut for Ledelse (MAN) på Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet. Han er grundlægger og leder af CREDO (Centre for Research in Ethics and Decision-making in Organisations). CREDOs hovedformål er at udføre og fremme tværvidenskabelig forskning på tre områder: Værdibaseret ledelse og selvorganisering, Læring, problemløsning og beslutningstagning i organisationer, Offentlig regulering vs. Selvregulering.
Siden 1989 har han og andre forskere fra CREDO-gruppen været pionerer i forbindelse med udforskning og udvikling af teorier om værdibaseret ledelse og selvorganisering og den praktiske anvendelse af disse teorier.
Verner C. Petersen har været Visiting Fellow ved the Colgate-Darden Graduate School of Business ved University of Virginia og på Harvard Business School. Sammen med et antal virksomheder og institutioner har han forsøgt at anvende CREDOs ideer om selvorganisering og værdibaseret ledelse i praksis. Her har der først og fremmest været tale om Jyske Bank A/S.
Verner C. Petersen har været medlem af Erhvervsministeriets 'Visionsgruppe om virksomheders sociale ansvarlighed', medlem af den komité, der udførte evalueringen af det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Han har været evaluator på Rigsrevisionens beretningsproduktion. For forbrugerombudsmanden har han for nylig færdiggjort en artikel om 'Selvregulerende ansvarlighed i stedet for offentlige indgreb'.
I øjeblikket er Verner C. Petersen optaget af kritiske studier af samfundsvidenskabelige teorier og problematiske tendenser i udviklede samfund. For eksempel måden, hvorpå økonomisk teori og økonomiske antagelser former vore anskuelser og praktikker på andre felter, således at en tro på økonomisk teori og økonomiske antagelser faktisk får selv urealistiske antagelser til at blive sande; de mulige implikationer af tendenser til individualisering og opløsning i samfundet; styringstendenser i den offentlige sektor; den udbredte anvendelse af målinger af kvalitet og deres problematiske effekt på adfærd.
Verner C. Petersen har skrevet en række bøger og artikler om sine forskningsområder.
Målet med bogen
Målet med bogen er at vise, at moderne forestillinger om, hvorledes både velfærdsstaten og offentlige institutioner kan styres og udvikles, bygger på forkerte forestillinger om karakteren af de problemer, der skal løses, og nogle – som forfatteren siger – særdeles problematiske forestillinger om, hvilke politikker og styringsprincipper, der kan tages i anvendelse. Der peges især på behovet for en ganske anden forståelse for det reelle og det ønskede forhold mellem den enkelte og samfundet i en moderne velfærdsstat.
Vildvejene går i to retninger, nemlig både når det gælder forståelsen af, hvilke problemer, vi står over for i det danske samfund, og når gælder de løsningsforslag, som indgår i reformforslagene.
Bogens indhold
Bogen er opdelt i fem dele:
1. Velfærd og kvalitet baseret på rettigheder og målinger?
2. Fællesskab i opløsning
3. Papirautoriteter og bureaukratiet i hovedet
4. Den stupide styring og den halverede virkelighed
5. Udveje – omrids af et alternativ
- og en efterskrift: Verden set gennem et nøglehul
Første del rummer en kritik af såvel regeringens som Socialdemokratiets forslag til kvalitets- og velfærdsreform. En kritik, som også er gået igen i andre af de bøger, der er blevet anmeldt her på dknyt.dk i år. Ifølge forfatteren bidrager både reformerne og finanslovsaftalen for 2008 til at forværre de eksisterende problemer.
Anden del, der handler om fællesskabet i opløsning, tegner en række øjebliksbilleder af problematiske udviklingstræk i det eksisterende samfund gennem brug af hverdagsagtige – men meget præcise – eksempler og betragtninger, som er velkendte for enhver, der tænker blot lidt over udviklingen. Det er øjebliksbilleder, men tjener til at vise, hvad den samlede langsigtede effekt kan være.
Tredje del af bogen demonstrerer, at vi er ved at tabe ansvaret for eget liv. Det forankres i stedet i regler og i institutioner, der har overtaget rollen som ansvarlige for, at reglerne overholdes. Der er tale om en ond cirkel, hvor denne afgivelse af det personlige ansvar fører til endnu flere regler og sanktioner, som samfundet er ved at drukne i. Og hvis reglerne ikke lige angår os her og nu, men f.eks. handler om, at nu skal skolebørn i de mindste klasser kunne straffes på mangfoldige måder – og det skal deres forældre også – så undlader man at tage til genmæle. Ordet Kafkas går igen i flere og flere betragtninger over den nuværende samfundsudvikling.
I bogens fjerde og mest omfangsrige del: 'Den stupide styring og den halverede virkelighed', lægger forfatteren ikke fingrene imellem, men beskriver det styringsmæssige monster og vrangbillede af rationalitet og fornuft, der tegner sig. Det, der ikke kan udtrykkes eksplicit, er ikke viden, og alt, hvad der ikke kan måles og målsættes, er værdiløst. Som Verner C. Petersen skriver: ’I certificeringen kan man naturligvis ikke certificere omsorg, pleje, omhu, indsigt, men så certificerer man blot en mængde mere eller mindre tilfældige, registrerbare aspekter, såsom medarbejdersamtaler, personalepolitikker, etc.’.
I den forbindelse kan henvises til Peter Dahler-Larsen: 'Kvalitetens Beskaffenhed', 2008, anmeldt her på dknyt.dk 7. marts 2008 med overskriften: ”Den nødvendige bog om kvalitet”.
I femte del af bogen fortæller Verner C. Petersen, hvad der efter hans mening skal til for at slippe ud af vildvejene. Om hvordan man opretholder og styrker drivkraften i et samfund som det danske. Om muligheden for at skabe udvikling uden en stærk central styring og nødvendigheden af at skabe mere frihed til ansvar for hver enkelt. Det kan bl.a. ske ved at udnytte evnen til selvorganisering og ved at lægge mindre vægt på klare mål og målinger og mere vægt på ledelse. I forbindelse med sidstnævnte må man så tilføje, at det handler om den rette form for ledelse og ikke en blind overførsel af det, man har fået fortalt er effektiv ledelse i den private sektor.
Forsøget på at kvantificere alt bliver et tallotteri
Uden besmykninger, med klar røst siger forfatteren, at hvis man giver mennesker til opgave at nå detaljerede kvantitative mål, er der næppe tvivl om, at man vil fokusere på at nå disse mål. De ansatte i den offentlige sektor bliver involveret i et tallotteri, hvor egen indsigt og egen evne til at prioritere indsatser bliver mindre og mindre vigtige. Det kan i ekstreme tilfælde føre til nonsensaktiviteter.
F.eks. viser en opgørelse over antallet af nyinstallerede håndvaske på danske sygehuse, at der er blevet installeret i tusindvis af ekstra håndvaske og håndspritdispensorer for at opfylde et mål om hygiejne, der indeholder et delmål for antallet af ansatte pr. håndvask og håndspritdispensor. Man måler så ikke, om håndvaske og håndspritdispensorer bliver brugt. I det samlede mål for sygehuskvalitet lægges senge pr. stue, toiletter pr. seng, håndvaske og spritdispensorer, fejl ved medicinering, patienttilfredshed og så videre sammen.
Det er svært at se, hvad det egentligt siger om kvaliteten af sygehusene. Verner C. Petersen siger det ikke, så det må stå for anmelderens regning, men man kan have en fornemmelse af, at det er det meget enkle, kvantificerbare, de ansvarlige, beslutningstagerne, som jo normalt ikke har den store faglige indsigt, kan forstå! Der er tale om styring på afstand og om, at det reelle ansvar og beføjelserne flyttes bort fra dem, der burde have dem.
Jo flere regler, jo mindre ansvarlighed
Gennem hele bogen viser forfatteren med det ene eksempel efter det andet, hvor regelreguleret samfundet er blevet – og at der tilsyneladende ikke er ende på udviklingen. Det virker, som om man i stedet for at være enige om at skabe et samfund for mennesker, hvor udvikling og ansvarlighed går hånd i hånd, er ved at robotificere det hele med nøjagtige brugsvejledninger. Det værste er nok, at vi som enkeltpersoner ikke har indset denne udvikling – og at de ansvarlige politikere og deres rådgivere tilsyneladende også selv har mistet ethvert overblik over omfanget og de problemer, det medfører.
Verner C. Petersen gør opmærksom på nogle af disse problemer:
- Enkeltsager begrunder regler for alle, og det indskrænker individuel ansvarlighed.
- Ansvaret institutionaliseres, og det betyder, at vi taber ansvaret for vores eget liv og for andres.
- Egeninteressen bevares, og det betyder, at huller i lovgivning og kontrol udnyttes.
- Eksplicitte og detaljerede regler indskrænker reaktionsmuligheder, for der er ikke noget incitament
til at tænke selv.
- Regeloverholdelse kræver kontrol og sanktioner og fører til stadig stigende kontrolomkostninger.
- Regler bidrager til nye former for bureaukrati.
Med hensyn til sidstnævnte vil anmelderen så tilføje, at det så gælder begrebet bureaukrati i den gængse, negative betydning. Som nævnt i boganmeldelsen: ”Hyldest til bureaukratiet”, her på dknyt.dk den 22/10/2008 er det et betydelig mere nuanceret begrebsapparat.
Bumpenes betydning og forslag til et andet vejkort
I sin argumentation om hvordan vi begiver os længere og længere ud ad vildvejene og i sine forslag til, hvordan vi kan finde tilbage, bruger forfatteren en lang række eksempler fra litteratur, videnskab og det daglige liv. Han kommer flere gange ind på ”vejbump” i sine metaforer – og ja, han har ret. Vi må have nogle flere ”bump” ind over de mange glatte overvejelser, der blot pisker af sted uden omtanke, men i ufrugtbare forsøg på at vise handlekraft (og vinde stemmer).
Verner C. Petersen kritiserer ikke kun. Afslutningsvis kommer han med en række, velovervejede og velbegrundede forslag til 'den kvalitetsreform, vi burde have haft'. De er baserede på gennemgangen af situationen og handler overordnet om:
* En stærkt forøget grad af selvstyre skal bidrage til, at de institutioner, der skal udføre opgaverne, får
størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen. Det giver større følsomhed over for opgaven, fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for nye løsninger.
* Nye, mere tidssvarende og udviklende ledelses- og organisationsformer skal bidrag til at mindske behovet for detaljerede, klare mål, mikroprogrammering af arbejdet og målinger, der fjerner fokus fra vigtige dele af formålet.
* For at tiltrække dygtige, idérige og selvstændige medarbejdere er det nødvendigt at skabe arbejdspladser og arbejdsformer, der kan motivere, engagere, udfordre og udvikle den enkelte, give uddannelses- og karrieremuligheder og bidrage til at give arbejdet et godt omdømme.
Og her er Verner C. Petersen jo helt på linje med de Kommunale chefer, der 11/06/2008 har et indlæg, her på dknyt.dk: 'Det er en katastrofe at unge ikke vil arbejde i det offentlige'.
Der må lægges vægt på en kvalitetsopfattelse, der understøtter den professionsbaserede og giver den enkelte leder og medarbejder et større ansvar for og indflydelse på kvaliteten. Kun på den måde kan der tages hensyn til de mere uhåndgribelige aspekter af kvalitet.
Efter denne anmelders mening udelukker det ikke, at det sker i en konstruktiv dialog med de relevante brugere. De kan ofte sætte ord på netop de mere uhåndgribelige områder. Det, der må undgås, er at mennesker uden faglig indsigt og uden f.eks. erfaring som brugere udtænker besynderlige numeriske indikatorer uden forbindelse med virkeligheden.
Verner C. Petersen slutter af i en optimistisk tone, da der i Finanslov 08 indgår en bestemmelse om, at der i 2009 og 2010 skal afsættes kr. 5 mio. hvert af årene til forskning i ledelse i den offentlige sektor. Herunder nye organisations- og kvalitetsudviklingsformer, der f.eks. kombinerer værdier, selvorganisering og egenkontrol. Ja, man har da lov at håbe, at disse beskedne beløb kan bruges til ny erkendelse – men frygten for at det drukner i den fremherskende tankegang er desværre temmelig udpræget. Og inden denne forskning finder frem til de politiske beslutningstagere og deres rådgivere kan der gå lang tid.
Lidt utraditionelt kan man foreslå, at en del af det nævnte beløb bliver brugt til indkøb af 'Vildveje i velfærdsstaten' til uddeling blandt minimum alle medlemmer af regering og Folketing og at der sættes tid af til grundige studiekredse.
En udvikling, der aldrig stopper
Et af de litteratureksempler, forfatteren med stort engagement, henviser til er Henrik Ibsens drama
'En Folkefiende' fra 1882, hvor Dr. Stockmann taler den almindelige mening imod. Man kan også henvise til et brev fra Henrik Ibsen til Georg Brandes, 17. februar 1871, hvor han skriver: ’Den, der besidder friheden anderledes end som det efterstræbte, han besidder den dødt og åndløst, thi frihedsbegrebet har jo dog det ved sig at det stadigt udvides under tilegnelsen og hvis derfor nogen under kampen bliver stående og siger: nu har jeg den, så viser han derved at han netop har tabt den.’
Sproget er, som altid når det handler om denne forfatter, forbilledligt klart og letlæst, uden der bliver gået på kompromis med det faglige og videnskabelige grundlag. Så hermed er bogen varmt anbefalet.
Supplerende læsning
”Jo mere man bruger værdierne – jo mere vinder man”, dknyt.dk 06/10/2008
”Efter kodeks kommer praksis”, dknyt.dk 10/10/2008
”Markedsplads eller samfund”, dknyt.dk 23/10/2008
Informations Forlag, København 2008.
192., hft 13,5 x 21 cm., udførlig litt.liste efter hvert kapitel.
Kr. 199, inkl. moms
ISBN 978-87-7514-2170.
Denne bog er endnu en markant røst blandt de efterhånden mange, der i den senere tid i bøger og artikler har påvist, hvordan det ved at projicere et verdensbillede af naturvidenskabelig og økonomisk metode ind over velfærdsstaten og de offentlige institutioner, medfører en destruktion af forståelse og indsigt baseret på tavs viden og uudtalelige værdier – og således stik mod hensigten nedbryder de vigtigste værdier i vort samfund.
Verner C. Petersen, cand.scient. et dr.phil., er docent ved Institut for Ledelse (MAN) på Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet. Han er grundlægger og leder af CREDO (Centre for Research in Ethics and Decision-making in Organisations). CREDOs hovedformål er at udføre og fremme tværvidenskabelig forskning på tre områder: Værdibaseret ledelse og selvorganisering, Læring, problemløsning og beslutningstagning i organisationer, Offentlig regulering vs. Selvregulering.
Siden 1989 har han og andre forskere fra CREDO-gruppen været pionerer i forbindelse med udforskning og udvikling af teorier om værdibaseret ledelse og selvorganisering og den praktiske anvendelse af disse teorier.
Verner C. Petersen har været Visiting Fellow ved the Colgate-Darden Graduate School of Business ved University of Virginia og på Harvard Business School. Sammen med et antal virksomheder og institutioner har han forsøgt at anvende CREDOs ideer om selvorganisering og værdibaseret ledelse i praksis. Her har der først og fremmest været tale om Jyske Bank A/S.
Verner C. Petersen har været medlem af Erhvervsministeriets 'Visionsgruppe om virksomheders sociale ansvarlighed', medlem af den komité, der udførte evalueringen af det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Han har været evaluator på Rigsrevisionens beretningsproduktion. For forbrugerombudsmanden har han for nylig færdiggjort en artikel om 'Selvregulerende ansvarlighed i stedet for offentlige indgreb'.
I øjeblikket er Verner C. Petersen optaget af kritiske studier af samfundsvidenskabelige teorier og problematiske tendenser i udviklede samfund. For eksempel måden, hvorpå økonomisk teori og økonomiske antagelser former vore anskuelser og praktikker på andre felter, således at en tro på økonomisk teori og økonomiske antagelser faktisk får selv urealistiske antagelser til at blive sande; de mulige implikationer af tendenser til individualisering og opløsning i samfundet; styringstendenser i den offentlige sektor; den udbredte anvendelse af målinger af kvalitet og deres problematiske effekt på adfærd.
Verner C. Petersen har skrevet en række bøger og artikler om sine forskningsområder.
Målet med bogen
Målet med bogen er at vise, at moderne forestillinger om, hvorledes både velfærdsstaten og offentlige institutioner kan styres og udvikles, bygger på forkerte forestillinger om karakteren af de problemer, der skal løses, og nogle – som forfatteren siger – særdeles problematiske forestillinger om, hvilke politikker og styringsprincipper, der kan tages i anvendelse. Der peges især på behovet for en ganske anden forståelse for det reelle og det ønskede forhold mellem den enkelte og samfundet i en moderne velfærdsstat.
Vildvejene går i to retninger, nemlig både når det gælder forståelsen af, hvilke problemer, vi står over for i det danske samfund, og når gælder de løsningsforslag, som indgår i reformforslagene.
Bogens indhold
Bogen er opdelt i fem dele:
1. Velfærd og kvalitet baseret på rettigheder og målinger?
2. Fællesskab i opløsning
3. Papirautoriteter og bureaukratiet i hovedet
4. Den stupide styring og den halverede virkelighed
5. Udveje – omrids af et alternativ
- og en efterskrift: Verden set gennem et nøglehul
Første del rummer en kritik af såvel regeringens som Socialdemokratiets forslag til kvalitets- og velfærdsreform. En kritik, som også er gået igen i andre af de bøger, der er blevet anmeldt her på dknyt.dk i år. Ifølge forfatteren bidrager både reformerne og finanslovsaftalen for 2008 til at forværre de eksisterende problemer.
Anden del, der handler om fællesskabet i opløsning, tegner en række øjebliksbilleder af problematiske udviklingstræk i det eksisterende samfund gennem brug af hverdagsagtige – men meget præcise – eksempler og betragtninger, som er velkendte for enhver, der tænker blot lidt over udviklingen. Det er øjebliksbilleder, men tjener til at vise, hvad den samlede langsigtede effekt kan være.
Tredje del af bogen demonstrerer, at vi er ved at tabe ansvaret for eget liv. Det forankres i stedet i regler og i institutioner, der har overtaget rollen som ansvarlige for, at reglerne overholdes. Der er tale om en ond cirkel, hvor denne afgivelse af det personlige ansvar fører til endnu flere regler og sanktioner, som samfundet er ved at drukne i. Og hvis reglerne ikke lige angår os her og nu, men f.eks. handler om, at nu skal skolebørn i de mindste klasser kunne straffes på mangfoldige måder – og det skal deres forældre også – så undlader man at tage til genmæle. Ordet Kafkas går igen i flere og flere betragtninger over den nuværende samfundsudvikling.
I bogens fjerde og mest omfangsrige del: 'Den stupide styring og den halverede virkelighed', lægger forfatteren ikke fingrene imellem, men beskriver det styringsmæssige monster og vrangbillede af rationalitet og fornuft, der tegner sig. Det, der ikke kan udtrykkes eksplicit, er ikke viden, og alt, hvad der ikke kan måles og målsættes, er værdiløst. Som Verner C. Petersen skriver: ’I certificeringen kan man naturligvis ikke certificere omsorg, pleje, omhu, indsigt, men så certificerer man blot en mængde mere eller mindre tilfældige, registrerbare aspekter, såsom medarbejdersamtaler, personalepolitikker, etc.’.
I den forbindelse kan henvises til Peter Dahler-Larsen: 'Kvalitetens Beskaffenhed', 2008, anmeldt her på dknyt.dk 7. marts 2008 med overskriften: ”Den nødvendige bog om kvalitet”.
I femte del af bogen fortæller Verner C. Petersen, hvad der efter hans mening skal til for at slippe ud af vildvejene. Om hvordan man opretholder og styrker drivkraften i et samfund som det danske. Om muligheden for at skabe udvikling uden en stærk central styring og nødvendigheden af at skabe mere frihed til ansvar for hver enkelt. Det kan bl.a. ske ved at udnytte evnen til selvorganisering og ved at lægge mindre vægt på klare mål og målinger og mere vægt på ledelse. I forbindelse med sidstnævnte må man så tilføje, at det handler om den rette form for ledelse og ikke en blind overførsel af det, man har fået fortalt er effektiv ledelse i den private sektor.
Forsøget på at kvantificere alt bliver et tallotteri
Uden besmykninger, med klar røst siger forfatteren, at hvis man giver mennesker til opgave at nå detaljerede kvantitative mål, er der næppe tvivl om, at man vil fokusere på at nå disse mål. De ansatte i den offentlige sektor bliver involveret i et tallotteri, hvor egen indsigt og egen evne til at prioritere indsatser bliver mindre og mindre vigtige. Det kan i ekstreme tilfælde føre til nonsensaktiviteter.
F.eks. viser en opgørelse over antallet af nyinstallerede håndvaske på danske sygehuse, at der er blevet installeret i tusindvis af ekstra håndvaske og håndspritdispensorer for at opfylde et mål om hygiejne, der indeholder et delmål for antallet af ansatte pr. håndvask og håndspritdispensor. Man måler så ikke, om håndvaske og håndspritdispensorer bliver brugt. I det samlede mål for sygehuskvalitet lægges senge pr. stue, toiletter pr. seng, håndvaske og spritdispensorer, fejl ved medicinering, patienttilfredshed og så videre sammen.
Det er svært at se, hvad det egentligt siger om kvaliteten af sygehusene. Verner C. Petersen siger det ikke, så det må stå for anmelderens regning, men man kan have en fornemmelse af, at det er det meget enkle, kvantificerbare, de ansvarlige, beslutningstagerne, som jo normalt ikke har den store faglige indsigt, kan forstå! Der er tale om styring på afstand og om, at det reelle ansvar og beføjelserne flyttes bort fra dem, der burde have dem.
Jo flere regler, jo mindre ansvarlighed
Gennem hele bogen viser forfatteren med det ene eksempel efter det andet, hvor regelreguleret samfundet er blevet – og at der tilsyneladende ikke er ende på udviklingen. Det virker, som om man i stedet for at være enige om at skabe et samfund for mennesker, hvor udvikling og ansvarlighed går hånd i hånd, er ved at robotificere det hele med nøjagtige brugsvejledninger. Det værste er nok, at vi som enkeltpersoner ikke har indset denne udvikling – og at de ansvarlige politikere og deres rådgivere tilsyneladende også selv har mistet ethvert overblik over omfanget og de problemer, det medfører.
Verner C. Petersen gør opmærksom på nogle af disse problemer:
- Enkeltsager begrunder regler for alle, og det indskrænker individuel ansvarlighed.
- Ansvaret institutionaliseres, og det betyder, at vi taber ansvaret for vores eget liv og for andres.
- Egeninteressen bevares, og det betyder, at huller i lovgivning og kontrol udnyttes.
- Eksplicitte og detaljerede regler indskrænker reaktionsmuligheder, for der er ikke noget incitament
til at tænke selv.
- Regeloverholdelse kræver kontrol og sanktioner og fører til stadig stigende kontrolomkostninger.
- Regler bidrager til nye former for bureaukrati.
Med hensyn til sidstnævnte vil anmelderen så tilføje, at det så gælder begrebet bureaukrati i den gængse, negative betydning. Som nævnt i boganmeldelsen: ”Hyldest til bureaukratiet”, her på dknyt.dk den 22/10/2008 er det et betydelig mere nuanceret begrebsapparat.
Bumpenes betydning og forslag til et andet vejkort
I sin argumentation om hvordan vi begiver os længere og længere ud ad vildvejene og i sine forslag til, hvordan vi kan finde tilbage, bruger forfatteren en lang række eksempler fra litteratur, videnskab og det daglige liv. Han kommer flere gange ind på ”vejbump” i sine metaforer – og ja, han har ret. Vi må have nogle flere ”bump” ind over de mange glatte overvejelser, der blot pisker af sted uden omtanke, men i ufrugtbare forsøg på at vise handlekraft (og vinde stemmer).
Verner C. Petersen kritiserer ikke kun. Afslutningsvis kommer han med en række, velovervejede og velbegrundede forslag til 'den kvalitetsreform, vi burde have haft'. De er baserede på gennemgangen af situationen og handler overordnet om:
* En stærkt forøget grad af selvstyre skal bidrage til, at de institutioner, der skal udføre opgaverne, får
størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen. Det giver større følsomhed over for opgaven, fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for nye løsninger.
* Nye, mere tidssvarende og udviklende ledelses- og organisationsformer skal bidrag til at mindske behovet for detaljerede, klare mål, mikroprogrammering af arbejdet og målinger, der fjerner fokus fra vigtige dele af formålet.
* For at tiltrække dygtige, idérige og selvstændige medarbejdere er det nødvendigt at skabe arbejdspladser og arbejdsformer, der kan motivere, engagere, udfordre og udvikle den enkelte, give uddannelses- og karrieremuligheder og bidrage til at give arbejdet et godt omdømme.
Og her er Verner C. Petersen jo helt på linje med de Kommunale chefer, der 11/06/2008 har et indlæg, her på dknyt.dk: 'Det er en katastrofe at unge ikke vil arbejde i det offentlige'.
Der må lægges vægt på en kvalitetsopfattelse, der understøtter den professionsbaserede og giver den enkelte leder og medarbejder et større ansvar for og indflydelse på kvaliteten. Kun på den måde kan der tages hensyn til de mere uhåndgribelige aspekter af kvalitet.
Efter denne anmelders mening udelukker det ikke, at det sker i en konstruktiv dialog med de relevante brugere. De kan ofte sætte ord på netop de mere uhåndgribelige områder. Det, der må undgås, er at mennesker uden faglig indsigt og uden f.eks. erfaring som brugere udtænker besynderlige numeriske indikatorer uden forbindelse med virkeligheden.
Verner C. Petersen slutter af i en optimistisk tone, da der i Finanslov 08 indgår en bestemmelse om, at der i 2009 og 2010 skal afsættes kr. 5 mio. hvert af årene til forskning i ledelse i den offentlige sektor. Herunder nye organisations- og kvalitetsudviklingsformer, der f.eks. kombinerer værdier, selvorganisering og egenkontrol. Ja, man har da lov at håbe, at disse beskedne beløb kan bruges til ny erkendelse – men frygten for at det drukner i den fremherskende tankegang er desværre temmelig udpræget. Og inden denne forskning finder frem til de politiske beslutningstagere og deres rådgivere kan der gå lang tid.
Lidt utraditionelt kan man foreslå, at en del af det nævnte beløb bliver brugt til indkøb af 'Vildveje i velfærdsstaten' til uddeling blandt minimum alle medlemmer af regering og Folketing og at der sættes tid af til grundige studiekredse.
En udvikling, der aldrig stopper
Et af de litteratureksempler, forfatteren med stort engagement, henviser til er Henrik Ibsens drama
'En Folkefiende' fra 1882, hvor Dr. Stockmann taler den almindelige mening imod. Man kan også henvise til et brev fra Henrik Ibsen til Georg Brandes, 17. februar 1871, hvor han skriver: ’Den, der besidder friheden anderledes end som det efterstræbte, han besidder den dødt og åndløst, thi frihedsbegrebet har jo dog det ved sig at det stadigt udvides under tilegnelsen og hvis derfor nogen under kampen bliver stående og siger: nu har jeg den, så viser han derved at han netop har tabt den.’
Sproget er, som altid når det handler om denne forfatter, forbilledligt klart og letlæst, uden der bliver gået på kompromis med det faglige og videnskabelige grundlag. Så hermed er bogen varmt anbefalet.
Supplerende læsning
”Jo mere man bruger værdierne – jo mere vinder man”, dknyt.dk 06/10/2008
”Efter kodeks kommer praksis”, dknyt.dk 10/10/2008
”Markedsplads eller samfund”, dknyt.dk 23/10/2008
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
