Guldborgsund:
Mindretal fik ikke noget ud af klage til Ankestyrelsen

GULDBORGSUND: Ankestyrelsen vil ikke rejse tilsynssag mod Guldborgsund Kommune for at have lavet en ulovlig omkonstituering. Det har styrelsen nu meddelt, efter at DF, DD, en lokalliste og en daværende løsgænger havde klaget. Det skriver TV2 Øst.

For godt et år siden betød en stribe af partiskift, at der pludselig var hele ti partier plus en løsgænger i byrådet. Borgmester Simon Hansen (S) benyttede sig af lejligheden til at skifte sit hidtidige smalle flertal, som nu var sprængt i stykker, ud med en ny, bred konstituering, som bl.a. inkluderede det tidligere borgmesterparti Guldborgsundlisten, og hvor kun DF, DD, Dit Guldborgsund og løsgængeren stod udenfor.  

Omkonstitueringen indebar, at en danmarksdemokrat og en SF'er mistede deres lønnede udvalgsformandsposter, ligesom to DF'ere mistede deres næstformandsposter. Samtidig blev der oprettet et nyt erhvervs- og udviklingsudvalg med John Brædder (Guldborgsundlisten) som formand.

En omkonstituering midt i perioden er imidlertid kun lovlig, hvis der er en saglig begrundelse for det - ikke hvis formålet er at reducere bestemte politikeres indflydelse. Det sidste mente mindretallet var tilfældet, og derfor klagede de til Ankestyrelsen.

Flertallet har argumenteret med, at det var nødvendigt med det nye udvalg for at drage fordel af den kommende Femern-forbindelse, og det argument betyder, at Ankestyrelsen ikke vil gøre mere ved sagen.

"Vi lægger vægt på, at oplysningerne i sagen peger i forskellige retninger," konkluderer Ankestyrelsen og nævner, at en domstol vil have bedre mulighed for at komme til bunds i sagen. Bob Richard Nielsen (DD) vil derfor søge Civilstyrelsen om fri proces til en retssag, oplyser han til TV2 Øst.

Principdom fra Randers

I flere tidligere sager har Ankestyrelsen også afvist klager over omkonstitueringer, fordi det har været påstand mod påstand. Senest i en sag fra Langeland, hvor et mindretal også havde klaget over at have mistet lønnede udvalgsformandsposter, da flertallet valgte at skære antallet af udvalg ned med to.

Tilbage i 2018 vakte det stor opsigt, da tre Randers-politikere vandt en retssag, hvor de fik medhold i, at de i 2015 uretmæssigt havde mistet deres udvalgsformandsposter. En ændring af kommunens styrelsesvedtægt dengang var begrundet i usaglige hensyn og dermed ugyldig, afgjorde retten med dommerstemmerne to mod én.

De tre politikere, Bjarne Overmark (Beboerlisten), Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) og Daniel Madié (K) havde efter KV13 fået formandsposterne for at sikre Venstres Claus Omann Jensen borgmesterposten. Men de viste sig hurtigt at være uenige med resten af byrådet i en række sager.

Retten lagde i sin dom dengang vægt på, at byrådsflertallet i både pressemeddelelser og en visionsplan skrev, at de ønskede at ændre konstitueringen for at få formænd, som var enige med flertallets visioner. Derfor konkluderede de to dommere, at ændringen var usaglig og derfor ugyldig.

Siden dommen fra Randers har der været stor bevidsthed om, hvilke begrundelser der er blevet brugt, når et byråd har omkonstitueret midt i en byrådsperiode.

I denne periode har der foruden i Guldborgsund og Langeland kommuner også været omkonstitueringer i Fanø, Solrød og Mariagerfjord.