dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Radikale spidser går sammen efter plads i Hørsholm kommunalbestyrelse

Efter uro ved opstillingen ved KV21 er der nu samling på tropperne hos De Radikale i Hørsholm. Også i Lyngby-Taarbæk har partiet valgt spidskandidat.
7. MAJ 2025 11.16

HØRSHOLM / LYNGBY-TAARBÆK: I Hørsholm har De Radikale nu deres spids på plads i skikkelse af Stine Pagh, efter at partiet på generalforsamlingen i sidste uge i første omgang valgte at udvide kandidatlisten med bl.a. Emilie Andersen-Ranberg, oplyser partiet.

Stine Pagh, 43 år, arbejder som chefkonsulent med forsikring og investering, og Emilie Andersen-Ranberg, 36 år, er seniordyrlæge og underviser og forsker på Københavns Universitet.

Ifølge Sjællandske Nyheder kom Emilie Andersen-Ranberg i efteråret ikke med på opstillingslisten, trods flest stemmer ved KV21. Hun vurderede da, at partiet ikke var klar til et generationsskifte, og at De Radikale stod splittet tilbage.

Nu står hun og Stine Pagh, ifølge en pressemeddelelse fra partiet, sammen i spidsen for de radikale kandidater og vil føre valgkamp sammen. De radikale har sideordnet opstilling, så de, der får flest stemmer, får de eventuelle mandater. Partiet er i dag ikke repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De radikale i Lyngby-Taarbæk har valgt spidskanditat i skikkelse af Gitte Kjær-Westermann, der stiller op til sin fjerde periode i kommunalbestyrelsen, skriver Sjællandske Nyheder. Hun er i denne valgperiode været formand for Bæredygtighedsudvalget.

Også nummer to på listen, Cecilie Lindahl, sidder i kommunalbestyrelsen. Hun kom ind ved KV21  med tredjeflest personlige stemmer i kommunen, og har bl.a. været næstformand for Teknikudvalget.

 

Red. Afsnit 3 rettet 8.5. kl. 10.55, da der fejlagtigt stod, at det var i efteråret 2021, at Emilie Andersen-Ranberg blev vraget. Det var ved opstillingsmøde efteråret 2023, at hun ikke kom med på opstillingslisten. Ordet "vraget" er erstattet af "ikke kom med på opstillingslisten".

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/radikale-spidser-gaar-sammen-efter-plads-i-hoersholm-kommunalbestyrelse

GDPR