Af Knud Abildtrup
LOS har foretaget to mindre undersøgelser omkring tilsyn. Først en for alle medlemmer, hvor foreningen spurgte medlemmerne om, hvor mange driftstilsyn, der havde været fra beliggenhedskommunen.
Derefter spurgte LOS opholdssteder for børn og unge, hvor mange individuelle tilsynsbesøg, de anbringende kommuner havde været på.
Driftstilsynet
LOS fik 163 besvarelser fra medlemmerne om det driftsorienterede tilsyn og har i opgørelsen ikke skelnet mellem opholdssteder og botilbud.
Syv besvarelser var fra skoletilbud, der i gennemsnit havde haft 1,6 tilsynsbesøg. 154 opholdssteder og botilbud havde i gennemsnit haft 2,2 tilsynsbesøg.
Tre af dem havde haft skærpet tilsyn med i gennemsnit 8,3 besøg. 11 af stederne havde slet ikke haft tilsynsbesøg i 2009. Loven fastsætter i dag intet om hyppigheden af drifts-tilsynet.
Ifølge oplægget til Barnets Reform vil der fremover være krav om minimum to besøg, da formuleringen er, at der skal være et antal tilsynsbesøg, heraf mindst et uanmeldt.
Antal tilsynsbesøg
0 - 11
1 - 33
2 - 55
3 - 24
4 - 23
5 - 8
Skærpet tilsyn - 3
Det individuelle tilsyn med anbragte børn og unge
LOS fik i alt 76 besvarelser fra opholdssteder omhandlende det individuelle tilsyn på 406 børn og unge. Stederne havde i gennemsnit 5,3 årselever, der havde været på opholdsstedet hele 2009. Disse børn og unge havde i gennemsnit haft 2 tilsynsbesøg. 27 af dem havde slet ikke haft besøg i 2009.
Nogle havde haft op til 12 besøg, typisk fra en privat eller kommunal familieplejeafdeling. 53 af stederne havde oplyst, hvor lang tid de havde oplevet et barn eller ung ikke havde fået tilsyn. Det svingede mellem 4 måneder og 3 år. I gennemsnit 17 måneder.
Vi havde også spurgt om man oplevede et større eller mindre fokus på det individuelle tilsyn i 2009. Her var der igen forskelle, men det store billede var uændret, oplyser LOS-formand Geert Jørgensen.
Ud fra mange af besvarelserne fremgår det, at der er stor udskiftning blandt de kommunale sagsbehandlere. I mange tilfælde kører det uproblematisk, men det fremgår også af svarene, at det i en del tilfælde kun lykkes at afholde regelmæssige møder med sagsbehandlerne hvis opholdsstederne bruger megen tid og mange kræfter på at stille krav om kommunal deltagelse.
Barnets Reform lægger p.t. op til at hæve niveauet fra et årligt til to årlige, individuelle tilsyn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.